Næste udsendelse: 23:30 Sådanmark (G)

TV i dag

  • 22:50Bornholm knokler - Fru Petersen (G)Den landskendte kagecafé er et smut tilbage i tiden. I dette afsnit af Bornholm Knokler bliver der bagt til den store guldmedalje, når vi kommer med i køkkenet hos kagebager Kit Wisweh.
  • 23:30Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Mette Horn
  • 23:58Fantastiske fællesskaber - Rudolfklubben (G)
  • 00:0019.30Nyheder (G)
  • 00:15Musikhjørnet - Udenfor Sæsonen (G)I år præsenterer Steffen Brandt traditionen tro koncertrækken "Udenfor Sæsonen". I år er der fokus på Beatles-musik, og TV 2/Bornholm har fået lov at være med til koncerten i Kyllingemoderen.
  • 00:25Billeddetektiverne (G)I denne udsendelse medvirker blandt andre Preben Kofoed fra lokalarkivet i Aakirkeby. Og han vil gerne vide mere om et spøjst billede af jernbaneviadukten i Aakirkeby.
  • 00:50Bornholm knokler - Fru Petersen (G)Den landskendte kagecafé er et smut tilbage i tiden. I dette afsnit af Bornholm Knokler bliver der bagt til den store guldmedalje, når vi kommer med i køkkenet hos kagebager Kit Wisweh.
  • 01:25Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Mette Horn
  • 01:55Kommunalbestyrelsesmøde d. 20. september 1. del (G)
  • 03:59Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Mette Horn
  • 04:30Guld fra Gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Svendborg, Rønne, Vendsyssel, Holbæk, Odense, Herning og Ribe.
  • 05:00Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Mette Horn

Ugebrev: Giv lønforhøjelse til varme hænder

Sygeplejersker og sosu'er skal have en mærkbar højere løn end nu, og der er penge til at lønne de varme hænder bedre.
Giv offentligt ansatte - og specielt sygeplejersker og Sosu'er - en klækkelig lønforhøjelse. Det er budskabet fra danskerne i en ny omfattende undersøgelse udført for Ugebrevet A4.

Dermed sender danskerne et klart budskab til blandt andre minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V). Hun står i spidsen for de snarlige forhandlinger om nye overenskomster for de ansatte i staten.

Hver anden dansker erklærer i den nye undersøgelse udført for Ugebrevet A4, at vi har råd til at give de offentligt ansatte en mærkbar lønforhøjelse. Kun hver femte dansker mener, at vi ikke har råd til at give de offentligt ansatte lønforhøjelse.

Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 med deltagelse af 2.680 repræsentativt udvalgte danskere.

Spørger man danskerne om, hvilke faggrupper, der skal løftes i løn, kommer de varme hænder helt til tops. Sygeplejersker og sosu’er står først for til en lønforhøjelse, hvis danskerne skulle bestemme.

62 procent af danskerne mener, at sygeplejersker fortjener højere løn end i dag. Og kun 1 procent af danskerne mener, at de skal gå ned i løn.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen kvitterer for danskernes lønforhøjelse med et glad "tusind tak".

- Det er dejligt med opbakningen fra befolkningen. Det er en anerkendelse af det store arbejde, som sygeplejersker gør, og det store ansvar, som sygeplejersker har mange steder. Det er kun på sin plads, at sygeplejersker får noget mere i løn, siger Grete Christensen til Ugebrevet A4.

Danskerne vil også gerne punge ud med mere i løn til sosuer’ne. 58 procent mener, at sosu’erne skal have et lønhop. Og der er også stor opbakning til politibetjentene, som 52 procent af danskerne gerne ser får mere i lønningsposen.

Danskerne er mere delte, når det kommer til at give pædagoger og lærere en egentlig lønforhøjelse. Således mener, at godt hver tredje vælger, nemlig 35 procent, at lærerne fortjener højere løn, mens godt hver anden, 52 procent, mener, at de skal have samme løn som i dag.

For akademikerne er undersøgelsen til gengæld dårlig nyt. Ikke en gang hver tiende vælger mener, at akademikere i stat, regioner og kommuner skal have højere løn. Og hver fjerde dansker erklærer ligefrem, at akademikerne skal have lavere løn.

Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen kalder det bemærkelsesværdigt, at der er så stor vilje til at give offentligt ansatte lønforhøjelse.

- Danskerne mener, at de ansatte, der udfører velfærdsopgaverne, ikke bliver belønnet tilstrækkeligt i dag, siger Henning Jørgensen til Ugebrevet A4.

Aktuelle programmer på Play