Næste udsendelse:

TV i dag

  • 22:10Kommunalbestyrelsesmøde d. 22. februar
  • 03:0022Nyheder (G)
  • 03:10Bornholmske smalfilm - Bøsthøj Mejeri og Købmandsforretning (G)
  • 03:35BogForum med Maria Helleberg og Jacob Wendt Jensen (G)Nanna Andreasen fra TV2/Lorry interviewer forfatter Maria Helleberg, der er aktuel med ny roman om Leonora Christine og journalist og filmkritiker Jacob Wendt Jensen, aktuel med biografien ”Victor Borge – Mennesket bag smilet”.
  • 04:05Mellem os (G)I torsdagens Mellem os får vi først besøg af Celina Simonsen, der fik en andenplads i MGP 2018. Hun har taget sin mor med, og de snakker om den fantastiske oplevesle at være med til sådan et stort show og komme så langt. Strikdesigner, workshops, blogger og flere andre ting bliver der snakket om, når Mo Lehn torsdag er i studiet.
  • 04:30Stafetten - Martin Holm (G)Martin Holm arbejdede som typograf i flere årtier, men i mere end 10 år nu har han fungeret som guide på Hammershus. I fritiden er sten den store passion, og det har det været fra barnsben. I de senere år er også han begyndt at hugge i sten og lave skulpture sammen med sin kæreste.
  • 05:00Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Martin Vedel

Prins Henrik var flittig gæst på Bornholm

Prins Henrik var en person med mange facetter. Hans hyppige besøg på Bornholm afspejlede en del af dem.
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik er afgået ved døden tirsdag aften. Prins Henrik blev indlagt på Rigshospitalet den 28. januar, hvor det viste sig, at han havde en godartet tumor i venstre lunge. 9. februar blev han overflyttet til Infektionsmedicinsk Klinik, hvor han blev behandlet for en lungeinfektion. Samme dag afbrød Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik sit ophold i Sydkorea, hvor han i kraft af sin plads i Den Internationale Olympiske Komité skulle overvære åbningsceremonien for vinterolympiaden.

- Han er i gode hænder. Nu venter vi bare stille og roligt på, at han bliver bedre, lød det fra kronprinsen til TV 2, dagen før han altså afbrød sin rejse for at vende tilbage til Danmark og sin faders side.

I sommeren 2017 var 83-årige Prins Henrik indlagt to gange. I midten af juli blev han indlagt på Aarhus Universitetshospital, hvor han fik behandling for en infektion i benet. Indlæggelsen blev dog længere end forventet, og han endte med at få en ballonudvidelse i sit bækkenkar. Siden blev prinsen igen indlagt - denne gang på Rigshospitalet - med smerter i højre ben.


PRINS AF BORNHOLM

H.K.H. Prins Henrik havde i mange år en særlig tilknytning til Bornholm, både i kraft af sin officielle rolle som prinsgemal, der blandt meget andet tog det første spadestik til et nyt slagteri, indviede Naturbornholm, japansk-bornholmsk kunst og Gourmet Bornholm, og som privatpersonen Henrik - en levemand, der nød den bornholmske natur i fulde drag, når han deltog i den årlige bukkejagt. En årligt tilbagevendende begivenhed, som fik rang af tradition.

Men Prins Henriks dyreglade hjerte bankede ikke kun for jagt. Eksempelvis var Prins Henrik at finde blandt tilskuerne, da Bornholms Racekanin Forening afholdt kaninhop-stævne i sommeren 2010. Og prinsens besøg skabte stor glæde blandt deltagerne.

-Man ved aldrig hvad jagtselskabet og Henrik finder på. For de er fulde af fis og ballade. Så det har været sjovt, lød det dengang fra Nina Poulsen fra Bornholms Racekanin Forening, efter Prins Henrik og hans jagtselskab lagde vejen forbi.

Det var netop den afslappede og uformelle Prins Henrik, som kendetegnede bornholmernes oplevelse af prinsen. En prins, som grinede entusiastisk, når kaninerne præsterede særligt imponerende hop.

Prins Henrik var i det hele taget ikke bange for at komme tæt på bornholmerne. Det opdagede Sus Thorsøe, der stod i vejkanten og blaffede i sommeren 2015. En minibus trak ind til siden, når nu der alligevel var plads. Den viste sig at være fyldt med glade jægere, og bag rattet sad ingen ringere end Prins Henrik i kronebilen.


EN KUNSTNERISK SJÆL

Prins Henrik var en ven af kunsten, såvel som en kunstner, og han havde et øje for spirende talenter. Det mærkede en dengang kun 16-årig Bjarke Mogensen, der i 2002 modtog et legat på 15.000 kroner fra Prins Henriks Fond for sit talent som accordeonspiller. Som de fleste bornholmere vil vide, har Bjarke Mogensen drevet det vidt siden den gang.

Prinsens egne kunstneriske evner blev da også behørigt hyldet, da han i 2014 blev udnævnt til årets æreskunstner i Østermarie og fik opkaldt Prinsgemalens Jagtvej ved Paradisbakkerne efter sig. Prinsen kvitterede dengang for æren med en demonstration af sine egne kunstneriske evner ved en oplæsning af egne digte for de fremmødte.


DROSLEDE NED TIL SIDST

De sidste to år af Prins Henriks liv bar præg af hans beslutning om ikke længere at deltage i officielle funktioner - en beslutning, som blev præsenteret som en pension i Hendes Majestæt Dronningens nytårstale i 2015, og som betød, at han mistede titlen Prinsgemal.

Det betød også, at Prins Henrik ikke deltog, da Dronningen besøgte Bornholm i forbindelse med sommertogtet i 2017.

Prins Henrik selv mente dog ikke, at pensionisttilværelsen var en mulighed som kongelig.

-Det er ikke en pension, men jeg har besluttet mig ikke at deltage så meget. At være diskret. Og ikke at gøre noget officielt. Åh, man kalder det at blive pensioneret, men man bliver ikke pensioneret, når man er kongelig, forklarede Prins Henrik til BT i 2016.

Hvad end man valgte at kalde det, blev beslutningen uigenkaldelig, da Kongehuset efter en sommer præget af kontroversielle udtalelser fra Prins Henrik og spekulationer om prinsens helbred, kom med en trist udmelding 6. september sidste år .

- I forlængelse af et længere udredningsforløb og senest en række undersøgelser foretaget i løbet af sensommeren har et specialistteam ved Rigshospitalet nu konkluderet, at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens, stod der på Kongehusets officielle hjemmeside.

På trods af de helbredsmæssige problemer, der prægede Prins Henriks sidste leveår, nåede han igennem sit liv at gøre et stort indtryk på de mange bornholmere, der mødte ham og vil huske ham både som prins af Danmark og prins af Bornholm.

Prins Henrik blev 83 år.

Aktuelle programmer på Play