Næste udsendelse:

TV i dag

  • 23:30Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Jette Torp
  • 00:0022Nyheder (G)
  • 00:10Møde i Region Hovedstaden d. 23. oktober 1. del (G)
  • 02:05Møde i Region Hovedstaden d. 23. oktober 2. del (G)
  • 03:40Nationalpark Thy (13:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 04:05Mellem os (G)Vi får besøg af Casper Sobczyk, der er blevet verdensberømte med sine bøffer, der er pakket ind i et tykt lag smør. Vi får også besøg af politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen og politiassistent Jan Wredstøm til en snak om den mobile politistation.
  • 04:35Guld fra gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Aalborg, Marstal, Thyborøn, Rønne, Horsens, Esbjerg og Holbæk.
  • 05:05Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Jette Torp

Jensen fyrer 69 medarbejdere

Jensen Denmark mangler ordrer og er derfor nødt til at sige farvel til 69 ansatte.
Der har været nedgang i antallet af ordrer hos Jensen Denmark i de seneste måneder og derfor må Bornholms største virksomhed sige farvel til 69 medarbejder. Det oplyser Jensen Denmark i en pressemeddelelse.

- Den generelle ordreindgang i de seneste måneder har imidlertid været på et lavere niveau end den aktuelle produktionskapacitet og da vi er en virksomhed der udelukkende producerer efter kundespecificerede ordrer, er det derfor nødvendigt at justere kapaciteten, siger Morten Rask, der er administrerende direktør.

Jensen Denmark har således mandag opsagt 69 funktionærer og timelønnede medarbejdere til fratrædelse 31. august og 7. september.

Af de 69 opsagte medarbejdere er cirka 40 af dem medlemmer hos Dansk Metal. Der allerede er i gang med at planlægge, hvad der skal ske med de kommende ledige.

- Vores plan er helt sikkert, at dem, der kommer ud, skal have noget efteruddannelse. Udviklingen i industrien går stærkt. Der efterspørges hele tiden nye kompetencer. Derfor er der behov for at få kigget på, om hver enkelt har rigtige kompetencer til industrien i dag, siger formand hos Dansk metal Bornholm Klaus Holm.

Han fortæller, at denne type fyringer ikke er unormale at se hos en ordreproducerende virksomhed som Jensen, og han håber på, der hurtigt kommer fremgang igen.

- Det kommer ikke bag på os. Det vi tidligere har set hos Jensen er, at der fyres fx 40 mand, og så kommer 30-35 tilbage igen efter en rum tid, hvis salgstallene går op igen. Men vi ved jo ikke, hvad der sker.

Der er i dag beskæftiget cirka 600 medarbejdere på de 3 fabrikker i Rønne.

Aktuelle programmer på Play