Næste udsendelse:

TV i dag

  • 23:30Da Danmark gik i sort - Lulu Hansen og Verner Gorridsen (G)I sidste afsnit om tiden under anden verdenskrig fortæller Verner Gorridsen om barndommen på Sømandshjemmet i Esbjerg. Under besættelsen gennemførte tyskerne adskillige razziaer på hjemmet.
  • 00:0022Nyheder (G)
  • 00:10EKKO (G)Insektpiloterne er løs på de bornholmske landeveje, og EKKO følger trop, mens rævens tilbagekomst følges op. DOF lokker unge fuglekiggere på fugletælling, og det vrimler med tidselfugle.
  • 00:50Mellem os (G)
  • 01:25Nattv: Bang og Olufsen (G)Nat-tv besøger nogle af de mange, der hver nat må møde på arbejde. Nat-tv besøger alt fra mejeristerne til bageren og natteravnene. I nat fra Bang og Olufsen.
  • 02:25Nationalpark Thy (23:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 02:50Månedens foredrag - Finn Ole Nielsen (G)Finn Ole Nielsen, chefarkæolog ved Bornholms Museum, fortæller om årets gang i den arkæologiske afdeling.
  • 03:45Guld fra gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Esbjerg, Viborg, Nexø, Farsø , Assens og Nykøbing Sjælland
  • 04:10Mellem os (G)Onsdagens udsendelse handler om folkesundhed. Bjarne H. Kirkegaard og Trine Dorow fortæller om en samtalesalon, der skal være med til at sikre en ny folkesundhedspolitik på Bornholm.
  • 04:30Vild Med Dyr (G)Aquas store snapskildpadde er stukket af fra sin sø - så Anna Louise skal hjælpe med at finde den i den plumrede sump - og her må man føle sig frem med fødderne!
  • 05:05Stafetten - Peter Kaas Claesson (G)Peter Kaas-Claesson har boet på Bornholm siden 2008. Han har før boet på øen fra 1988 til 1992. Peter Kaas-Claesson arbejder ved Beredskabsstyrelsen Bornholm, hvor han er chef. Han har siden 1994 også arbejdet i verdens brændpunkter, fra krigen i Bosnien til sidste sommers mange skovbrande i Sverige.

Tekniske undersøgelser alene skal fastslå søsyge

Det bliver udelukkende tekniske undersøgelser, der kommer til at afgøre, om 10 procent af passagererne om bord på Bornholmslinjens hurtigfærger er søsyge.
Når Bornholmslinjen om kort tid skal undersøges for komforten om bord, så kommer der ikke nogle interviewere om bord i gule veste, der skal spørge gæsterne, om de er søsyge.

Det skal i stedet baseres på tekniske undersøgelser - og det er en god idé, mener skibsingeniør Hans Otto Holmegaard Kristensen, der igennem 39 år har beskæftiget sig med hurtigfærger.

- Skal man vurdere mange af de udsagn der er sagt om den nye tonnage, så er man i første omgang nødt til at få lavet en matematisk model af skibet, en såkaldt sødygtighedsmodel, fortæller han.

Det samme mener professor på DTU Mekanik, Ulrik Dam Nielsen.

- Den kan fortælle, om skibets accelerationer rent faktisk burde give udslag i søsyge blandt passagerer, eller om søsygen måske i højere grad er betinget af egen fysisk tilstand og/eller psykisk fremprovokeret, siger han.

Det skal afgøres ved en skibsteknisk undersøgelse, om flere end 10 procent af passagererne ombord bliver søsyge ved overfarten og til det benytter man en ISO 2631 standard.

- Det er en meget almindelig måde, hvorpå man kan komme med en konkret vurdering af, hvorvidt fysiske kriterier mod søsyge ikke er overholdt. For den enkelte passager er søsyge oftest en kombination af skibets bevægelse og egen fysisk tilstand. ISO standarden giver mulighed for at vurdere om søsyge med sandsynlighed skyldes skibets bølge-inducerede bevægelser og afledte accelerationer, siger Ulrik Dam Nielsen.

Derfor bruger man ifølge Hans Otto Holmegaard Kristensen både beregninger af skibets forventede acceleration i specifikke bølgehøjder- målt ud fra blandt andet tegninger af skibet - og sammenholder dem med målinger af de accelerationer, som man rent faktisk foretager ombord på skibet.

Derudfra kan man vurdere, om accelerationer er så stærke, at flere end 10 procent af passagererne bør blive søsyge. Men, understreger Hans Otto Holmegaard Kristensen. Der er et hul i Trafikministeriets undersøgelsesplan:

- Hvis man skal gøre det helt korrekt, så skal man udover accelerationsmålinger for skibet også have målinger af bølgehøjden, og de målinger skal foretages med et meget avanceret instrument, en såkaldt wave rider målebøje. Den skal registrere de bølgehøjder, som man reelt sejler i, for ellers vil der også kunne blive diskussioner af, "den der bøljehøjde vi nu taler om, er den halvanden eller to meter?" Usikkerheden på en visuel vurdering, dvs. uden brug af wave rider bøjen, kan være ca. 0.5 m – i værste fald 0.5 – 1 m. Og derfor er den måling vigtig, siger han.

Den stærkt omtalte T-foil er også en del af den tekniske undersøgelse. Ved hjælp af målinger skal man fastslå, om en T-foil stabilisator vil have en effekt på skibets komfort. Og det er der ifølge Ulrik Dam Nielsen ingen tvivl om, vil være tilfældet:

- Det kan siges meget klart, at det helt overordnet set vil give en effekt på skibets bevægelse, hvis skibet får påmonteret en T-foil, idet korrekt design, montering og operation vil mindske skibets bølge-inducerede bevægelse, siger han.

Hans Otto Holmegaard Kristensen er mere tøvende.

- Jeg kan slet ikke vurdere det, for effekten af en T-foil kan jeg først vurdere efter sådan nogle beregninger som ovenstående. Jeg ved, den vil have en effekt, men størrelsen af den effekt, kan jeg slet, slet ikke udtale mig om, siger han.

Aktuelle programmer på Play