Næste udsendelse: 20:10 Månedens foredrag - Alex Speed Kjeldsen

TV i dag

  • 19:45Ildsjælene i TejnIF 3/5Så er det blevet sommer, og en af årets største løbebegivenheder for Tejn IF finder sted på Hammeren på Nordbornholm. Vi er med både foran og bag kulissen, når der afvikles alt fra børneløb til ekstremløb på 160 km.
  • 20:10Månedens foredrag - Alex Speed KjeldsenSprogforsker Alex Speed Kjeldsen fortæller om sit arbejde med en ny stor bornholmsk ordbog
  • 21:08Vejret i morgen (G)
  • 21:10Silles Hus - fugt og tomatfrøSilles hus skal have en gennemgang for at finde ud af, hvordan hun bedst løser fugtproblemerne. I haven bliver der rykket rundt på buske og i Jespers værksted bliver et forsøg med spirreevnen på tomatfrø sat i gang.
  • 21:35Trolling Master Bornholm - De bedste øjeblikke (G)Sammendrag af fire dages laksefiskeri omkring Bornholm. Kampen om at fange årets største laks kogt ned til en halv times program - med nye reportager, som du ikke så i løbet af konkurrencen.
  • 22:1019.30Nyheder og sport (G)
  • 22:24Vejret i morgen (G)
  • 22:25Trollingfiskerne (G)Forud for årets Trolling Master Bornholm besøger vi en håndfuld af de hundredevis af fiskere, der hvert år gæster øen for at deltage i verdens største trollingkonkurrence. Mærk passionen, og oplev en verden af venskaber, relationer og drivkraft, når vi blandt andet følger Sønderjyllands Småbådsklub til Fredericia Boat Show, og tager en tur på Øresund med to venner, hvis venskab er født ud af fiskeriet.
  • 23:0515 år med trolling i Tejn (G)For 15. år i træk inviterer Trolling Master Bornholm fiskere til øen. Og årene har budt på mange store fisk og store øjeblikke.
  • 23:30Trolling Master Bornholm - De bedste øjeblikke (G)Sammendrag af fire dages laksefiskeri omkring Bornholm. Kampen om at fange årets største laks kogt ned til en halv times program - med nye reportager, som du ikke så i løbet af konkurrencen.
  • 00:0519.30Nyheder og sport (G)
  • 00:20Travløb i Almindingen (G)Direkte transmission fra dagens løb på verdens mindste travbane, som ligger midt i Almindingen.
  • 04:00Verdens mindste travbane (G)Der spreder sig et særligt liv midt i Almindingen hvert år, når den bornholmske travbane åbner op for sæsonen. En sæson, hvor over 30.000 kommer forbi for at opleve stemningen på verdens mindste travbane. Stemningen fortsætter helt til sæsonafslutningen i oktober. I år er TV 2/Bornholm med fra start til sidste gæst har forladt banen. Se med i første afsnit af Verdens mindste travbane, hvor møllen sættes i gang og alle gør sig klar til sæsonens første løbsdag.
  • 04:30Vild Med Dyr (G)Hvordan undgår krokodiller egentlig at få vandet galt i halsen, og tager de af og til en en bid af hinanden? Det får du svar på nu, hvor Anna Louise Tranæs Didriksen besøger dværgkrokodillerne i Randers Regnskov.
  • 05:00Stafetten - Kau Root (G)Kau Root er oprindeligt fra Burma. Han har boet på Bornholm siden 2005. Kau Root er nu dansk statsborger, gift og bosat i Svaneke. Han arbejder som brygger på Svaneke Bryghus og har ingen planer om nogensinde at flytte fra Bornholm.

Trods snevejr advarer beredskaber om naturbrande

Kalenderen skriver ganske vist forår, men det sner en del på Bornholm. På trods af sne, advarer Danske Beredskaber dog nu om sæson for naturbrande.
Det har de seneste dage mest af alt lignet vinter her på øen. Flere steder har landskabet været decideret hvidt på grund af snefald.

Men på trods af det hvide snedække, så skal man ikke lade sig snyde af årstiden. Derfor opfordrer Danske Beredskaber til stor forsigtighed og omtanke, når man færdes i naturen på denne tid af året. Træer og buske er tørre og har let ved at brænde, skriver de i en pressemeddelelse.

Opfordringen til forsigtighed ser også ud til at komme med tanke tilbage på sommeren 2018. For den langvarige hedebølge og tørke betød et rekordstort antal naturbrande.

Fra maj til og med august sidste år rykkede beredskaberne således ud til intet mindre end 2508 naturbrande. Til sammenligning var der i gennemsnit 878 naturbrande i samme periode i årene 2013-2017, viser tal fra Redningsberedskabets Statistikbank.

Sæsonen for naturbrande begynder allerede i forårsmånederne, hvor jordens overflade er meget tør som følge af visne blade og manglende plantevækst, skriver Danske Beredskaber. Men for de fleste er det noget af en overraskelse, at naturen så let antændes på denne tid af året - hvilket forstås, når vi har 'Winter Wonderland' lige uden for døren.

- Når vi har det her ustadige forårsvejr, er der nok ikke så mange, der tænker over, at naturen faktisk er knastør. Men en lang vinter med frost har drænet planterne for vand, og derfor skal der bare en smule sol til for at tørre dem helt ud, siger Per Munch Frandsen, der er forebyggelseskonsulent i Brand & Redning Sønderjylland.

I foråret er det især aske og cigaretskodder, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der forårsager naturbrandene. Senere på året er det i højere grad uforsigtighed med grill og bål i naturen, som sender de danske beredskaber på opgaver.

Her er fem gode råd fra Danske Beredskaber for at undgå naturbrand:

1. Brug dine sanser – ser græsset vissent ud eller mærkes det meget tørt, skal du være særligt opmærksom. Tjek vindforholdene, og tænd kun bål eller grill i stille vejr.

2. Hav altid slukningsmidler inden for rækkevidde, når det er tørt – brug haveslangen eller havevandkanden.

3. Tænk over, hvor du bruger ukrudtsbrænderen – skure og udhuse af træ er også brændbare.

4. Brug maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand.

5. Forlad aldrig bål, grill eller anden ild.

Aktuelle programmer på Play