Næste udsendelse: 23:45 Kulturreportagen - Art Box Svaneke (G)

TV i dag

  • 23:15Silles Hus - potteskår og pindsvinesikring (G)Tips og tricks til hus og have.
  • 23:45Kulturreportagen - Art Box Svaneke (G)Kulturreportagen er denne gang taget til Art Box i Svaneke. Maya Hiort Petersen arbejder her med indramning af billeder og hun har nok at lave.
  • 00:0019.30Nyheder (G)
  • 00:15Vestkystfiskerne 1 - Den svære start (G)I det første program i serien Vestkystfiskerne - den svære start. Møder vi fire fiskere og får deres fortælling om, hvordan de er havnet på havet.
  • 00:40På sporet af Bornholm -fra Rønne H til Aakirkeby (G)I dette afsnit følger vi sporet fra Rønne H til Aakirkeby. Her hører vi om historien bag jernbanen, men kommer også med Lasse på vej til skole fra Lobbæk til Aakirkeby. Samtidig kører vi galt med et tog fyldt af Missionærer.
  • 01:10Helleristninger - bronzealderens billeder (G)Følg med på en rejse ind i helleristningernes magiske billedverden. Med udgangspunkt i Bornholmske helleristninger følger vi helleristningssporet til Sverige og rundt i Europa, med tråde til Egypten.
  • 01:35Flere sider af Rune Skuym-Nielsen (G)Journalist Rune Skyum-Nielsen fortæller om sin portrætbog om Jakob Ejersbo "Jakob var her".
  • 02:05Hjemme i Sorthat-Muleby (G)Vi har alle hjemme et sted. Vi vil i en ny programserie tage ud i de bornholmske byer. Fortælle om byerne gennem mennesker og i dette program er vi taget til naturskønne Sorthat-Muleby.
  • 02:50De unge folkeræsere 1:3. (G)Han er ud af en familie med benzin i blodet, og han har selv en stor kærlighed til biler og motorsport. I første afsnit af "De unge folkeræsere" kan du møde Tobias Larsen, der har knyttet et tæt bånd til sin far gennem deres fælles interesse, folkeræs.
  • 03:15De unge folkeræsere 2:3 (G)I andet afsnit af "De unge folkeræsere" kan du møde Matias Kofod og Alexander Nielsen, som er hinandens største konkurrenter. De kæmper gerne om førstepladsen og kan lide at udfordre hinanden, men en dyst mellem de to racerkørere får en dramatisk afslutning.
  • 03:40De unge folkeræsere 3:3 (G)Det er langt lettere at få øje på bornholmske drenge, der kører folkeræs end piger, men i tredje afsnit af "De unge folkeræsere" kan du møde Sille Grænge og Trine Lund, som ikke er bange for at køre om kap med drengene og få olie på hænderne.
  • 04:05Mellem os (G)Lokalavisen "Klemensker-Rø Avisen" har fået nyt navn. Fremover hedder den "Klynge-Avisen", og du kan møde Herdis Terkelsen og Irene Dunker, som er nogle af de frivillige kræfter bag. Du kan også møde Rocio Paniagua Jensen, som har gennemførst iværkprogrammet 588 og projektleder Søren Femmer Jensen.
  • 04:35Helt i fisk - Dinosaurfisken (G)I dette program tager vi igen i put'n'take, men denne gang for at prøve at få en fisk fra tiden med dinosaurer på krogen. Den flotte stør er målet, men den er ikke helt med på idéen, for stør er en ganske forsigtig fisk, som gerne spytter agn og krog ud igen.
  • 05:05Stafetten - Hans Breum Jakobsen (G)Hans Breum Jakobsen er født og opvokset i Vestjylland. Han er nu bosat i Snogebæk og arbejder som sognepræst. Hans Breum Jakobsen ser det at tro som noget, der gør en positiv forskel.

Molslinjen får samlet bod på 1,5 millioner

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyser, at Molslinjen skal betale en samlet bod på 1,5 millioner kr. på grund af dårlig færgebetjening af Bornholm.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har modtaget resultatet af kundetilfredshedsmålingen for lavsæsonen 2019 for Molslinjen A/S’ færgebetjening af Bornholm. Ministeriet har på den baggrund opkrævet en bod fra Molslinjen A/S på cirka 200.000 kroner. Derudover modtager selskabet en bod på 1,3 millioner kroner for mangel på behørig dokumentation for bodsfritagelse ved aflysninger og forsinkelser samt for mangelfuld indsættelse af erstatningsfærge.

Det fremgår af en meddelelse fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

I meddelelsen hedder det:

Ifølge Transport-, Bygnings- og Boligministeriets kontrakt med Molslinjen A/S om færgebetjeningen af Bornholm skal selskabet to gange om året foranstalte en kundetilfredshedsmåling af færgebetjeningen af Bornholm; en gang for henholdsvis lav- og højsæson. For den nuværende lavsæson kan ministeriet fastslå, at resultatet af målingen for to ud af de fem kategorier ikke er tilfredsstillende.

- Det er vigtigt, at passagererne på færgebetjeningen af Bornholm får en god og tilfredsstillende oplevelse med Molslinjen A/S, og det fremgår af den kundetilfredshedsmåling, der nu er foretaget, at dette ikke altid er tilfældet. Jeg forventer derfor, at Molslinjen A/S forbedrer resultaterne til næste måling, fortæller transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Molslinjen A/S overtog færgebetjeningen af Bornholm den 1. september 2018. To måneder senere udtalte transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen en alvorlig kritik af, at Molslinjen A/S havde forsømt at indsende dokumentation til ministeriet for aflyste og forsinkede afgange samt for brugen af erstatningsfærgen. I forlængelse heraf opgjorde ministeriet i januar 2019 boden til Molslinjen A/S på grund af forsinkelser, aflysninger og mangelfuld indsættelse af erstatningsfærge til tre millioner kroner.

I perioden januar-marts 2019 har Molslinjen A/S igen forsømt at indsende behørig dokumentation i forbindelse med en del forsinkelser og aflysninger, ligesom der har været nogle episoder med mangelfuld indsættelse af erstatningsfærge til og fra Bornholm. Den nye bod er opgjort til cirka 1,3 millioner kroner.

- Det er kritisabelt, at Molslinjen A/S fortsat ikke altid indsender behørig dokumentation til ministeriet i forbindelse med aflyste og forsinkede afgange – og at omfanget af aflyste og forsinkede afgange såvel som mangelfulde indsættelser af erstatningsfærgen er for højt. Jeg har derfor en klar forventning om, at Molslinjen vil gøre sit yderste for, at det bliver reduceret, og at dokumentationen til ministeriet bliver behørig, forklarer transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har opkrævet bod til Molslinjen A/S som led i ministeriets løbende opfølgning af kontrakten mellem ministeriet og Molslinjen A/S om færgebetjeningen af Bornholm.

Derudover foretager ministeriet i øjeblikket en skibsteknisk undersøgelse, som skal afdække, hvorvidt Molslinjen A/S overholder kontraktens komfortkrav, hvorefter den teoretiske andel af passagererne, der på en overfart bliver søsyge, ikke må overstige 10 procent. Ministeriet fortsætter således sin tætte opfølgning af Molslinjens færgebetjening af Bornholm.

Aktuelle programmer på Play