Næste udsendelse:

TV i dag

  • 23:45Kulturreportagen - Art Box Svaneke (G)Kulturreportagen er denne gang taget til Art Box i Svaneke. Maya Hiort Petersen arbejder her med indramning af billeder og hun har nok at lave.
  • 00:0019.30Nyheder (G)
  • 00:15Vestkystfiskerne 1 - Den svære start (G)I det første program i serien Vestkystfiskerne - den svære start. Møder vi fire fiskere og får deres fortælling om, hvordan de er havnet på havet.
  • 00:40På sporet af Bornholm -fra Rønne H til Aakirkeby (G)I dette afsnit følger vi sporet fra Rønne H til Aakirkeby. Her hører vi om historien bag jernbanen, men kommer også med Lasse på vej til skole fra Lobbæk til Aakirkeby. Samtidig kører vi galt med et tog fyldt af Missionærer.
  • 01:10Helleristninger - bronzealderens billeder (G)Følg med på en rejse ind i helleristningernes magiske billedverden. Med udgangspunkt i Bornholmske helleristninger følger vi helleristningssporet til Sverige og rundt i Europa, med tråde til Egypten.
  • 01:35Flere sider af Rune Skuym-Nielsen (G)Journalist Rune Skyum-Nielsen fortæller om sin portrætbog om Jakob Ejersbo "Jakob var her".
  • 02:05Hjemme i Sorthat-Muleby (G)Vi har alle hjemme et sted. Vi vil i en ny programserie tage ud i de bornholmske byer. Fortælle om byerne gennem mennesker og i dette program er vi taget til naturskønne Sorthat-Muleby.
  • 02:50De unge folkeræsere 1:3. (G)Han er ud af en familie med benzin i blodet, og han har selv en stor kærlighed til biler og motorsport. I første afsnit af "De unge folkeræsere" kan du møde Tobias Larsen, der har knyttet et tæt bånd til sin far gennem deres fælles interesse, folkeræs.
  • 03:15De unge folkeræsere 2:3 (G)I andet afsnit af "De unge folkeræsere" kan du møde Matias Kofod og Alexander Nielsen, som er hinandens største konkurrenter. De kæmper gerne om førstepladsen og kan lide at udfordre hinanden, men en dyst mellem de to racerkørere får en dramatisk afslutning.
  • 03:40De unge folkeræsere 3:3 (G)Det er langt lettere at få øje på bornholmske drenge, der kører folkeræs end piger, men i tredje afsnit af "De unge folkeræsere" kan du møde Sille Grænge og Trine Lund, som ikke er bange for at køre om kap med drengene og få olie på hænderne.
  • 04:05Mellem os (G)Lokalavisen "Klemensker-Rø Avisen" har fået nyt navn. Fremover hedder den "Klynge-Avisen", og du kan møde Herdis Terkelsen og Irene Dunker, som er nogle af de frivillige kræfter bag. Du kan også møde Rocio Paniagua Jensen, som har gennemførst iværkprogrammet 588 og projektleder Søren Femmer Jensen.
  • 04:35Helt i fisk - Dinosaurfisken (G)I dette program tager vi igen i put'n'take, men denne gang for at prøve at få en fisk fra tiden med dinosaurer på krogen. Den flotte stør er målet, men den er ikke helt med på idéen, for stør er en ganske forsigtig fisk, som gerne spytter agn og krog ud igen.
  • 05:05Stafetten - Hans Breum Jakobsen (G)Hans Breum Jakobsen er født og opvokset i Vestjylland. Han er nu bosat i Snogebæk og arbejder som sognepræst. Hans Breum Jakobsen ser det at tro som noget, der gør en positiv forskel.

Snorrebakkesagen: Forsker kritiserer forklaringer

Administrationen i Bornholms Regionskommune har ført politikerne bag lyset. Det vurderer en professor i forvaltningsret - og han køber heller ikke de foreløbige forklaringer fra embedsværket.
Ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, er der ikke megen tvivl om, at embedsværket i Bornholms Regionskommune har forsømt sin pligt i sagen om Snorrebakken.

- Der er meget, der tyder på, at man har vildledt politikerne, siger han.

Problemet er, at administrationen i maj 2018 fik udarbejdet to prisoverslag på det arbejde, der skulle udføres på det tidligere UCC på Snorrebakken for at omdanne det til kommunal arbejdsplads.

Først et på mere end 15 millioner kroner og derefter en skrabet udgave på 7,6 millioner kroner. Det var dog kun det mindste budget, som administrationens embedsfolk videregav til politikerne, der sidenhen godkendte projektet.

I marts i år viste det sig så, at det bevilligede budget var så skrabet, at lokalerne ikke ville kunne leve op til arbejdsmiljøkravene, hvorfor projektet altså gik i vasken.

- Derfor må man jo have vidst, at man havde med et meget dyrere projekt at gøre, end man præsenterede for politikerne og fik bevilliget penge til. Det er jo startet med et projekt på mere end 15 millioner kroner, og selvom det ikke nødvendigvis er det rigtige så at sige, så er der altså langt ned til et budget på 7,6 millioner. Så der må have været nogle forbehold mellem de to beløb, der havde været væsentlige forehold i den politiske beslutning, lyder det fra Sten Bønsing.

Mangel på dokumentation
I mandags forklarede kommunaldirektør Johannes Nilsson, at administrationen først meget sent i processen blev klar over, at det ikke var muligt at udføre arbejdet på Snorrebakken, så lokalerne ville leve op til myndighedskravene, inden for den økonomiske ramme, der var sat af til det.

- Vi har haft meget fokus på budgettet, og indtil meget, meget sent i processen har vi følt os meget sikre på, at vi kunne løse opgaven for det budget, der var. (...) Så vi har helt sikkert undervejs virkelig haft fokus på budgettet for, at vi kunne føle os sikre på, at vi kunne løse opgaven. Og med de oplysninger vi har haft, så har vi følt os meget sikre på det, lød det i mandags fra kommunaldirektøren.

Men dén køber juraprofessor Sten Bønsing altså ikke.

Administrationen burde nemlig kunne fremvise væsentlig mere dokumentation for, hvorfor den i så lang tid troede på det lave prisoverslag, end den har gjort. Især når der altså oprindeligt forelå et overslag, der var mere end dobbelt så stort.

- Der skal være nogle notater eller noget korrespondance på, hvorfor budgettet starter med 15 millioner og så ender på omkring 7. Der må jo være foregået noget i den proces, og det skal der altså være notater på eller en journaliseret korrespondance, siger Sten Bønsing, der derfor grundlæggende ikke mener, at embedsværket i regionskommunen har været sin opgave voksen.

- Vildledningsforbuddet, dvs. pligten til at forelægge loyale forudsætninger til beslutninger, siger, at hvis der er nogle væsentlige forudsætninger, eller der er nogle realistiske forbehold til beslutninger, så skal de forelægges, så politikerne ved, hvad det er for en beslutning, de er i gang med at træffe.

Aktuelle programmer på Play