Næste udsendelse:

TV i dag

  • 03:0022Nyheder (G)
  • 03:10Bornholmske smalfilm - Bøsthøj Mejeri og Købmandsforretning (G)
  • 03:35BogForum med Maria Helleberg og Jacob Wendt Jensen (G)Nanna Andreasen fra TV2/Lorry interviewer forfatter Maria Helleberg, der er aktuel med ny roman om Leonora Christine og journalist og filmkritiker Jacob Wendt Jensen, aktuel med biografien ”Victor Borge – Mennesket bag smilet”.
  • 04:05Mellem os (G)I torsdagens Mellem os får vi først besøg af Celina Simonsen, der fik en andenplads i MGP 2018. Hun har taget sin mor med, og de snakker om den fantastiske oplevesle at være med til sådan et stort show og komme så langt. Strikdesigner, workshops, blogger og flere andre ting bliver der snakket om, når Mo Lehn torsdag er i studiet.
  • 04:30Stafetten - Martin Holm (G)Martin Holm arbejdede som typograf i flere årtier, men i mere end 10 år nu har han fungeret som guide på Hammershus. I fritiden er sten den store passion, og det har det været fra barnsben. I de senere år er også han begyndt at hugge i sten og lave skulpture sammen med sin kæreste.
  • 05:00Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Martin Vedel

Opdateret: Endnu en klage over rundkørselskunst

Det planlagte kunstværk i Vibegårds Runddel kan koste både penge og menneskeliv, lyder det i en ny klage til Vejdirektoratet.
Endnu en gang er der klaget til endnu en offentlig instans over kunstprojektet i Vibegårds Runddel. Denne gang har Vejdirektoratet modtaget en klage, som kommer efter en tidligere klage til Ankestyrelsen over kommunens sagsbehandling i sagen om rundkørselskunsten.

Den nye klages pointe er, at det planlagte kunstværk kan koste menneskeliv, fordi børn og unge “...vil løbe ud på kørebanen, for at komme over og besøge det sjove hus,” som det hedder i klagen.

Klagen er forfattet af Rebecca Douglas Elleby, en af hovedpersonerne i facebookgruppen Bevar Lindetræet i Vibegårds Runddel. Hun erkender, at hun ikke umiddelbart har noget videnskabeligt grundlag for at tro, at kunstværket vil føre til flere trafikulykker.

- Jeg baserer det på min sunde fornuft. Jeg kan se det for mig. Lige nu er det en sikker rundkørsel. Det ved man.

Bekymret for hærværk
Rebecca Douglas Elleby er også bekymret for, at utilfredse borgere kan ende med at koste kommunen flere penge, end der er budgetteret med.

- Jeg er bange for, at vi skal betale for at renovere kunstværket, hvis det udsættes for hærværk, fortæller hun, og fortsætter:

- Jeg kender endda til planer om at begå hærværk imod valgplakater, uddyber Rebecca Douglas Elleby og understreger, at hun ikke kender identiteten på personerne bag planerne, og at Bevar Lindetræet i Vibegårds Runddel tager afstand fra hærværk.

- Men jeg taler jo med mange folk, jeg ikke kender, der kommer op til mig i byen og vil tale om Lindetræet, når de ser mig.

TV 2/Bornholm har spurgt Vejdirektoratet, om klagen kan have nogen indflydelse på tilladelsen til at opføre kunstværket. I et svar fra Vejdirektoratet lyder det:

-Hvad angår borgerens klage over vores tilladelse, så har vi i dag oversendt klagen til behandling hos Transport-; Bygnings- og Boligministeriet, da vi betragter ministeriet som den rette myndighed til at behandle klager over vores afgørelser.