18-årigs varetægtsfængsling forlænget fire uger

Den 18-årige mand, der er sigtet for besiddelse og distribution af børneporno, får forlænget sin varetægtsfængsling med fire uger.
Varetægtsfængslingen bliver forlænget med fire uger for en 18-årig mand fra Rønne, som er sigtet for besiddelse og distribution af grov børneporno. Det fortæller anklager Emilie Sommer.

Forlængelsen skete frivilligt, og det er sket skriftligt mellem retten, anklageren og den sigtedes forsvarer.

Den 18-årige mand blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør tilbage i juli 2017.