Dom i respiratorsag falder på onsdag

Erstatning til afdødes hustru på 1,1 mio. kr. og 10 dagbøder á 300 kr. Sådan lyder kravet i sagen om 56-årig mand, hvis respirator blev slukket ved et uheld.
Den 46-årige tiltalte mand har erkendt sin fejl. Nemlig, at han ikke fik tændt respiratoren hos den 56-årige mand, som lå i respirator i sit hjem og derfor døde den 31. december 2016.

Tiltalte forklarede i Retten for Bornholm, at han ved et uheld var kommet til at trykke på en alarmstop-knap, i stedet for en anden knap nedenfor. Han havde også glemt at se på et display, som ellers ville have vist, at han havde gjort noget forkert.

Anklageren, Rose Greve, konstaterede i sin procedure til sidst, at tiltalte reelt set kun havde haft éen opgave; at sørge for, at den 56-årige kunne få ilt. Derfor kunne det diskuteres om tiltalte burde have været mere agtpågivende i dette øjeblik den 31. december 2016, i følge anklageren.

Tiltaltes arbejdeopgave igennem måneder været, at hjælpe den 56-årige med at skifte fra natrespirator til kørestolsrespirator. Denne opgave blev - i flge tiltalte - sværere ved, at den 56-årige ikke længere kunne tale, men var stadigt mere afkræftet på grund af sin muskelvindssygdom, ALS. Han kommunikerede nu via en øjenstyret computer, men ønskede ikke at bruge denne den pågældende morgen, i følge tiltalte.

Anklageren valgte sluttelig, at rejse krav om 10 dagbøder á 300 kr., mens afdødes hustru nu ønsker en erstatning på 1,1 mio. kr. Tiltaltes forsvarer ønsker derimod, at dagbøderne nedsættes til 150 kr., af hensyn tiltaltes økonomi, da vedkommende har været på kontanthjælp siden ulykken. Samtidig ønskede forsvarer, Peter Paldan Sørensen, at erstatningskravet skulle mindskes.

Dommen afsiges onsdag den 20. september kl. 13:00.