KB: Mere forberedelsestid eller mere undervisning?

Mere tilfredse skolelærere var målet med et forslag, hvor skolerne lokalt kunne ændre forholdet mellem forberedelsestid og undervisning. Forslaget
- Det er et stort ønske blandt lærerne igen at få mulighed for at indgå lokalaftale, som f.eks. kunne være at sikre bedre muligheder for lærernes forberedelsestid.

Sådan lød argumentationen fra Bente Johansen(B), som i aftes fremsatte et medlemsforslag om muligheden for, at Bornholms Regionskommune og Bornholms Lærerforening kan indgå lokalaftaler fra skoleåret 2018-19. Bettina Haagensen fra Venstre var hurtig til at spille forslaget videre til Børne- og Skoleudvalget.

Linda Kofod Persson fra Dansk Folkeparti var enig:

- Vi modtog dit forslag i fredags og vi har ikke haft tid til at undersøge dit forslag til at vide, hvad det betyder og hvordan forslaget præcist skal udmøntes, sagde Linda Kofod Persson.

- Ja, og det skal være aftaler, som ikke bare løber et år, for det er ikke hurtige og korte aftaler, som skolerne har brug for, gentog Bente Helms(A).

Bente Johansens forslag var, at eventuelle lokalaftaler skulle være budgetneutrale, hvilket generelt klingede godt hos de fleste i kommnalbestyrelsen, men hvorfor dette hastværk om en vedtagelse i dag, spurgte flere?

Bettina Haagensens ændringsforslag om at sende forslaget tilbage til Børne- og skoleudvalget vandt derimod gehør.