Groft hærværk: Personbil ridset på Store Torv

Mellem lørdag og søndag har nogen lavet dybe ridser i lakken på en personbil, som holdt på Store Torv i Rønne. Politiet efterlyser vidner.
Bornholms Politi vil gerne høre fra borgere, som kan have viden om de hærværksmænd, som ridsede en personbil på Store Torv i Rønne i weekenden.

Det skulle være sket mellem lørdag den 6. januar kl. 16:00 og søndag den 7. januar kl. 05:30. Her holdt personbilen parkeret ved springvandet.

Da ejeren kom tilbage kunne vedkommende konstatere, at bilen havde dybe ridser i lakken - hele vejen rundt.

Ring 114, hvis du har oplysninger til Bornholms Politi.