DAT overtager rute til Oslo

Danish Air Transport overtager fra den 14. januar den norske indenrigsrute mellem Ørland og Oslo. Det skriver luftfartsmediet CHECK-IN.dk.
Det danske flyselskab Danish Air Transport, der står for størstedelen af trafikken i Bornholms Lufthavn, overtager nu en norsk indenrigsrute mellem Ørland og Oslo. Det skriver CHECK-IN.dk

DAT har allerede erfaring fra det norske marked. I 2011 fløj det danske selskab på ruten mellem Skien og Bergen.

- Det norske selskab har ingen AOC (driftstilladelse, red.) og derfor er der tale om en wetlease på vegne af et virtuelt flyselskab. Vi har ingen risiko i operationen, og det norske selskab har stillet de nødvendige garantier, siger administrerende direktør Jesper Rungholm fra Danish Air Transport til CHECK-IN.dk.

Aftalen gælder foreløbigt frem til sommer.