Billige billetter nedlægger DATs hjemmeside

DATs hjemmeside er ude af drift, efter at de har sat billige billetter til salg klokken 15.
Hvis du sidder og prøver at få fat i de billige billetter, som Danish Air Transport satte til salg klokken 15, kan du opleve problemer. Deres hjemmeside er nemlig ude af drift.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Danish Air Transport.

Men på deres hjemmeside skriver de:

- På grund af tekniske problemer hos vores udbyder, kan der forekomme uregelmæssigheder i booking på DAT.dk. Venligst kontakt vores ruteafdeling eller prøv at genindlæse hjemmesiden inden så længe. Vi undskylder for ulejligheden og vi håber at vi kan løse problemet hurtigst muligt, skriver DAT.

De billige billetter er til salg fra klokken 15 i dag og 24 timer frem.