Se hele rekordinterviewet med Toft her

Martin Toft Madsen fra BHS-Almeborg Bornholm har her til aften slået den danske timerekord i banecykling.
Den dobbelte danske mester i enkeltstart fra BHS-Almeborg Bornholm, Martin Toft Madsen, har i dag slået den danske timerekord i banecykling.

Toft Madsen tilbagelagde 52,574 kilometer på sin cykel i Ballerup Super Arena. Dermed slog han den gamle danske rekord på 52,311 kilometer, som Mikkel Bjerg satte sidste efterår.

Ikke nok med, at Martin Toft Madsen har sat dansk rekord, så er det den fjerde bedste distance i verden nogensinde.

Top 5 i verden
54,526 - Bradley Wiggins
53,037 - Tom Zirbel
52,937 - Alex Dowsett
52,574 - Martin Toft Madsen
52,491 - Rohan Dennis