FM 2018: Sådan kører busserne til Folkemødet

Skal du med bus i perioden 14.-17. juni? Så læs her, hvordan du kommer til Folkemøde, til færgen eller bare på arbejde.
Bat's bustrafik bliver ændret i løbet af dagene under Folkemødet, der kommer dog ikke til at ske de store ændringer i de ordinære busruter.

Bat skriver på deres hjemmeside at deres regionale rutebustrafik kører normalt på alle ruter på hele øen, bortset fra BAT’s ordinære betjening af Sandvig er annulleret i perioden 14-17. juni. I stedet er der indsat to forskellige shuttlebus-ruter mellem Allinge og Sandvig. Desuden sker al busbetjening af Allinge og Sandvig i perioden til og fra Kirkepladsen i Allinge.

Når det kommer til Folkemødet så er der indsat masser af ekstra busser, som kører således:

- Fra Kirkepladsen i Allinge afgår følgende regionale busser: Mod Lufthavnen via Rønne og Hasle hver halve time på minuttal 00 og 30. Samme retur til Allinge. 

- Til Dueodde via Gudhjem, Svaneke og Nexø på minuttal 15 (vender i Nexø) og 45 (vender på Dueodde såfremt der er rejsende til afsætning). 

- Til Dueodde via Åkirkeby og Klemensker. Der køres to gange mod Allinge fra Dueodde 07.15 og 08.15 alle dage, den returnerer modsat 19.15 og 20.15 torsdag til lørdag. 

Foruden de regionale busruter, er der indsat shuttle-busser i lokalområdet mellem Langebjerg (Sandvig) og Kirkepladsen, via Slotslyngen, som kører hvert 30. minut. En shuttlebus mellem Nordly (Sandvig) og Kongeskærskolen kører hvert 20. minut. Og yderligere en Shuttlebus mellem Kirkepladsen og parkeringspladserne P1, P2 og P3 som kører hvert 20. minut.

Shuttlebusserne indenfor Folkemøde-området er gratis. Udenfor området betales almindelig takst. Shuttlebusser indenfor området stopper, når man rækker armen ud som tegn til chaufføren.

Derudover kan man som noget nyt i år købe sin billet via rejseplanens app, alt man skal gøre er; Vælg "Menu" i venstre hjørne, vælg "Billetter" og herefter den billet, du ønsker at købe. Billetten betales med MobilePay, og hentes automatisk ned på ens telefon.