FM 2018: Trafikkø i retning mod Folkemødet

Igen i dag skaber de mange biler med retning mod Folkemødet problemer på vejene omkring Allinge. Især Tejnvej er presset.
Det er formentlig ikke alle, der når fredagens første partiledertale kl. 10.

En længere bilkø har nemlig hobet sig op på Tejnvej i retning mod Allinge.

Ifølge presseansvarlig ved Bornholms Politi, Mikael Schollert, er der i år ekstra pres på strækningen fra Tejn til Allinge, da man har måttet nedlægge en parkeringsplads, der førhen lå uden for byen ved netop Tejnvej.

Det betyder, at alle de biler, der tidligere kom fra Tejn, nu må videre gennem yderkanten af byen til P1, P2 og P3 i stedet for at parkere uden for, og det skaber altså pres på vejen.