Brand får politiet til at indskærpe advarsel

Selv om det har smådryppet lidt det seneste døgn, så er det stadig tørt i naturen og i haverne.
Gårsdagens brand i Rønne, der skyldes gløder fra en cigaret i en skraldespand, får Bornholms Politi til at minde om at man er påpasselig med ild og aske.

I politiets døgnrapport står i dag følgende:

Opmærksomheden henledes i forbindelse med branden i Rønne på Bornholms Brandvæsens meddelelse om afbrændingsforbud og specielt om at udvise særlig opmærksomhed og forsigtig opførsel i forbindelse med rygning samt bortskaffelse af aske.

Altså pas ikke blot på ved brug af åben ild, men også når du skodder en cigaret eller tømmer et askebæger.

Billedet stammer fra gårsdagens brandudrykning.