Badminton: Makkerpar kan nu fokusere på double

Mathias Christiansen og hans makker i mixdouble, Christinna Pedersen, kan nu fokusere mere på deres disciplin.
Mathias Christiansens makker i mixdouble, Christinna Pedersens kæreste, Kamilla Rytter Juhl, er blevet gravid og det får hende til at stoppe sin badmintonkarriere. Kamilla og Christina har været et stærkt makkerpar i damedouble i flere år.

Det oplyser Badminton Danmark i en pressemeddelelse.

Så sent som i sidste uge var Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen med i Indonesia Open i Jakarta. Her blev det dog kun til én kamp for duoen. Tidligere i år vandt Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen All England.

Badminton Danmarks sportschef, Jens Meibom, kalder Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen for Danmarks ubetinget "bedste damedouble nogensinde".

Christinna Pedersen fortsætter sin badmintonkarriere. Nu er fokus for hende på mixeddouble, hvor hun er en del af OL 2020-satsningen med bornholmske Mathias Christiansen.

- De vil nu begge kunne træne mixeddouble på fuld tid, og det tror vi vil forstærke deres positive udvikling, siger Jens Meibom.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen blev kærester i 2009, men holdt det i mange år hemmeligt. Først sidste år sprang de ud som privat par.