Stormen Johanne er afblæst

- Det blev ikke til nogen storm, fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Natten til fredag skulle stormen Johanne have ramt Danmark, men det bliver ikke til nogen storm, lyder det nu fra DMI.

- Vi forventer dog stadig, at det bliver meget blæsende i dag. På vestkysten kan de forvente en hård vind med vindstød af stormstyrke. Det samme gælder inde i Lillebælt, siger Trine Pedersen, vagthavende meteorolog ved DMI.

Vinden vil aftage i Vestjylland i løbet af formiddagen, mens vindstyrken i Nordjylland vil sænke sig i løbet af eftermiddagen. På Bornholm kan der opleves kuling ved kysterne.

Blæsevejret over Danmark har forsaget forsinkelser i togtrafikken især i Jylland, mens trafikken på broerne også har været påvirket af blæsten.