Tæt tåge giver sigtbarhed på under 100 meter

DMI udsender varsel om tæt tåge frem til i morgen. Sigtbarheden kan være under 100 meter.
Fra nu og frem til i morgen formiddag forventer DMI tæt tåge på Bornholm. Det kan give en sigtbarhed på under 100 meter.

DMI oplyser om, at tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Man skal derfor køre forsigtigt, og være opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt.

Hverken Bornholmslinjen eller DAT melder om forsinkelser på grund af tågen.