Brand i Ibsker

Bornholms Brandvæsen blev til morgen kaldt ud til en landejendom i Ibsker. Det viste sig at være en selvantændelse, der var under kontrol da brandvæsnet nåede frem.
Bornholms Brandvæsen blev i morgentimerne kaldt ud til en brand i Ibsker. en forbipasserende havde set røgudvikling fra en lade, og havde alarmeret brandvæsenet.

Da brandvæsenet dukkede op viste det sig imidlertid, at røgudviklingen stammede fra et halmlager, og at folk på gården havde alting under kontrol, da slukningskøretøjerne dukkede op.

Det viste sig også, at det var noget af den fugtige halm, der var selvantændt og havde udviklet røgen.

Brandvæsenet oplyser, at der er sat noget elektronisk overvågning op, så det bliver opdaget i tide, hvis der opstår ny røgudvikling.