Express 1 aflyses i aften - Povl Anker indsættes

På grund af blæsten og vindstød af stormstyrke har Bornholmslinjen valgt at aflyse Express 1 i aften. Povl Anker indsættes i stedet.
- Det vindfelt, der kommer til at ligge over Bornholm her til aften har desværre flyttet sig, således at sejlads med Express 1 desværre må omlægges til Povl Anker, skriver Bornholmslinjen på deres hjemmeside.

Ændringerne i færgetrafikken bliver derfor således:

Rønne-Ystad kl. 18.30: erstattes Express 1 af afgang kl. 18.00 med Povl Anker, ankomst Ystad kl. 20.45

Ystad-Rønne kl. 20.30: erstattes Express 1 af afgang kl. 21.30 med Povl Anker, ankomst Rønne 23.59

Povl Anker afgår fra Leje 3 (Tyskandsvej). Gående checker ind i servicecentret som normalt.