FV19 Morten Riis: Der skal en ny færge til

Færgedriften er på programmet her til aften, når de 12 folketingskandidater mødes i debat.
Ifølge Enhedslistens spidskandidat til Folketinget her på Bornholm, Morten Riis, skal der en ny færge til, før vi kan være tilfredse med driften.

Derudover mener han, at man skal kigge på overfartstiden.

- Den skal ned, for hvis vi skal holde den overfartstid, vi har i øjeblikket, så får vi en færge, der sviner meget. Så lad os få den sat ned og måske også kigge på andre brændstofspriser, siger han.

Det møder dog ingen opbakning ved Venstres Peter Juel-Jensen.

- Jeg vil gerne advare mod, at vi kigger på overfartstiden, for så rykker vi Bornholm længere ud i Østersøen, siger Peter Juel-Jensen.

Foruden en nedsat overfartstid og en ny færge, så mener Morten Riis, at kommunen skal overtage driften af færgen. Han understreger, at han som medlem af kommunalbestyrelsen godt vil kunne administrere den opgave.

- Vi bør hjemtage opgaven. Det tror jeg faktisk godt, at kommunen kan drive selv. Det gør de på Samsø, siger han.