Tungvognskontrol tilbageholdt scene

Samtidigt med at hundredevis af politibetjente er kommet til Bornholm i forbindelse med Folkemødet, er tungvognskontrollen også på Bornholm.
I denne uge er der fokus på den tunge trafik på Bornholm. Der vil hele ugen igennem være kontrol af tunge køretøjer.

Mandag havde det den konsekvens, at lastbilen med den store scene, blev tilbageholdt, da der var problemer med bilens kontrolskiver. Forsinkelsen resulterede i, at scenen ikke blev sat op fra morgenstunden i dag.

Allerede i de tidlige morgentimer i dag er der blevet vinket lastbiler ind til kontrol. Og politiet oplyser, at kontrollen vil fortsætte dagen igennem.

Politikommissær Henrik Fobian fra Midt- og Vestsjællands Politi fortæller i klippet, hvad politiet går efter i kontrollen af de tunge køretøjer.