Mikkeller klar til at åbne i Årsdale

Mikkeller Årsdale slår dørene op fredag d. 28. juni, men allerede fra den 13. juni kan nysgerrige kigge forbi til en øl.
Mikkeller er efter længere tids renoveringsarbejde klar til at åbne sin bar og restaurant i Årsdale.

Åbningseventen finder sted fredag d. 28. juni, og herfra vil køkkenet også være klar til at servere mad, men allerede fra d. 13. juni kan gæster kigge forbi til fadøl, lyder det fra Mikkeller i en pressemeddelelse.

Konceptet for ølbaren bliver ifølge Mikkeller selv ganske simpelt: 15 fadølshaner med fortrinsvis Mikkeller øl og en omfattende menu med flaskeøl.

Maddelen står Mikkellers kok, David Squire, for. Han er lige nu køkkenchef på Mikkellers restaurant Øl & Brød i København og har en fortid på restaurant Kadeau.