FM19: Politiet overnatter igen på Cinderella

Ligesom de forgangne år overnatter størstedelen af politiets mandskab på skibet Cinderella.
Klokken 7 onsdag morgen ankom skibet Viking Cinderella til Rønne Havn. Med om bord har det politibetjente samt køretøjer og andet materiel, som politiet skal bruge under Folkemødet.

Det fortæller politiets presseansvarlige på Folkemødet, Michael Schollert.

Politiet lejede selvsamme skib under Folkemødet i 2016 og i 2018.

En talsmand fra politiet har tidligere fortalt, at der er plads til omkring 400 betjente ombord.

Skibet forlader Bornholm igen søndag den 16. juni.