FM19: Tørt vejr på vej til Bornholm

Varslet om kraftig regn og lokale skybrud er ophørt, og natten skulle blive tør, lyder det fra DMI.
Bornholm har i den grad været ramt af kraftig regn og torden, men nu skulle det dårlige vejr begynde at trække væk fra Bornholm.

- I har både haft skybrud, kraftig regn, torden og lynnedslag, men natten skulle blive tør, lyder det fra vagtchef ved DMI, Frank Nielsen.

Omkring klokken 17 begyndte det kraftige regnvejr på Bornholm, og indtil nu er der - ifølge DMI - faldet 30-35 millimeter regn på Bornholm.