FM19: P1-parkeringsplads er lukket

Parkeringspladsen P1 på Folkemødet er lørdag blevet lukket, men har man sin bil parkeret, kan man stadig hente den.
Vejret er skyld i, at parkeringspladsen P1 på Folkemødet er blevet lukket lørdag aften. Det oplyser Foreningen Folkemødet.

Har man sin bil parkeret på P1, kan man stadig hente den. Parkeringspladserne P2 og P3 er stadig åbne.

Foreningen Folkemødet vil i morgen, søndag, tage stilling til, om P1 stadig skal være lukket, men garanterer, at der vil være parkeringspladser nok til alle besøgende.

Foreningen har tidligere på aftenen opfordret til, at man søger indendørs på grund af vejret, men den opfordring gælder ikke længere, da vejret er klaret op.