Motorbåd var i havsnød ud for Hammer Odde Fyr

En motorbåd med læk måtte fredag have assistance til at blive bugseret ind.
Fredag kl. 14.48 indløb anmeldelse om at en motorbåd 1-2 km ude fra Hammer Odde Fyr var i problemer.

De to personer ombord råbte om hjælp og øsede vand ud, fremgår det af politiets døgnrapport.

Fosrsvaret oplyser at patruljefartøjet Nymfen og en gummibåd fra redningsstationen på Christians Ø assisterede båden. Havaristen fik pumpeassistance og blev fulgt i havn.