Bil kørt ind i træ

Bilulykke i krydset Ibskervej og Korshøje, hvor en bilist er kørt ind i et træ.
Klokken 10.20 er beredskabet blevet alarmeret i forbindelse med en bilulykke ved Sankt Ibs Kirke.

Bilen, der er impliceret i ulykken, er kørt ind i et træ i vejkrydset Ibskervej/Korshøje, og der er ifølge vores oplysninger tale om en solo-ulykke.

Den kvindelige fører af bilen kunne selv komme ud af den forulykkede bil, men er kørt til tjek på hospitalet.

Indsatsleder hos Bornholms Brandvæsen, Per Zarzycki, fortæller, at bilen vil blive afhentet af autohjælpen inden for kort tid.