Produkt mod nedslidning giver IT-pris

Den bornholmske virksomhed Precure har fået titlen "Fremtidens digitale iværksætter 2019", der uddeles af It-Branchen.
Et produkt, der overvåger brugerens muskelaktivitet og advarer, hvis aktiviteten er uhensigtsmæssigt, giver den bornholmske start-up virksomhed Precure titlen som "Fremtidens digitale iværksætter 2019".

Prisen uddeles af It-Branchen.

Precure har været i gang med udviklingen i to år, og det første produkt vil blive introduceret på markedet i anden halvdel af 2019. Produktet kaldes MLI Elbow og er målrettet skader i og omkring albuen, der er bedre kendt som musearm og tennisalbue.

I slutningen af april modtog Precure 2,7 millioner kroner i støtte fra Erhvervsstyrelsen. Pengene skal bruges på at udvikle virksomhedens næste produkt, som er rettet mod nedslidningsskader i ryggen.

I videoen ses et indslag om firmaet fra 9. december 2018.