Sådan giver dommerne point til Sol over Gudhjem

Dommerne ved Sol over Gudhjem giver point i fire kategorier: smag, udseende, bornholmsk islæt og etikette.
Lige nu dyster fire deltager i kokkekonkurrencen Sol over Godhjem. Til at bedømme dem er fire dommeren, og de dømmer i fire kategorier.

Den vigtigste kategori er smagen, som kan give op til 30 point.

Rettens udseende kan give op til 10 point, mens inddragelsen af bornholmske elementer også kan give op til 10 point.

Til sidst kan deltagerne opnå 10 point i etikette, hvor dommerne blandt andet kigger på, om retten stemmer overens med den menu, som deltagerne har afleveret ved konkurrencens start.

I alt kan hver dommer give 60 point, og deltagerne kan altså maksimalt opnå 240 point for hver ret.