Her er årets spiselige produkter

Under kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem blev Produktprisen 2019 uddelt. Se her, hvad du skal sætte tænderne i.
Sol over Gudhjem er ikke kun en konkurrence, hvor vi kårer landets dygtigste kok, men også de bedste produkter.

Produktprisen uddeles i fire kategorier: Drikke, mad, konfekture og innovation.

I kategorien drikke gik til prisen til København Kombucha, der laver fermenteret te, for deres Hidcote Blue.

I kategorien mad gik prisen til Seaman Chips fra Grenaa for deres tang-chips med blæksprutte og peber.

I den søde kategori blev vinderen Glean for deres veganske flødeboller.

Og sidst men ikke mindst gik innovationsprisen til Fonda for deres drikkefond.