Ny asfalt på Årsdalevej

Der skal lægges et nyt slidlag på Årsdalevej, hvilket betyder, at der på en del af strækningen vil være færdsel i ét spor med lysregulering.
Det drejer sig om strækningen fra Stenbrudsvej til Sdr. Årsdalevej, hvor NCC i dag starter udlægningen af et nyt slidlag.

Vejarbejdet på Årsdalevej vil stå på fra mandag morgen til og med på fredag den 28. juni. Trafikken vil i denne periode bliver afviklet med lysregulering.

Der vil også være nedsat hastighedsgrænse på strækningen.