Erhvervsvenlig: Bornholm måles på 23 parametre

For ottende år i træk har interesseorganisationen Dansk Byggeri ranglistet de danske kommuners erhvervsvenlighed. De måles på 23 parametre og nøgletal.
Hvor lang tid skal man vente på en byggetilladelse? Hvor længe har genbrugspladsen åbent? Hvor mange gebyrer og skatter skal virksomhederne betale? Der bliver målt på en lang række parametre og nøgletal, når Dansk Byggeri laver deres årlige analyse af erhvervsvenligheden ude i kommunerne.

Når kommunerne bliver bedømt, så sker det i seks forskellige kategorier: Byggesagsbehandling, skatter og afgifter, kommunale investeringer og udlicitering af tekniske opgaver, erhvervsaffald, udbud og ikke mindst kategorien arbejdsmarked og uddannelse.

At Bornholms Regionskommune er faldet 20 pladser siden sidste år er ikke nødvendigvis et udtryk for, at kommunen gør det meget dårligere end sidste år. Det kan også skyldes, at andre kommuner har lagt sig i selen og overhalet Bornholm indenom på ranglisten. Ifølge Dansk Byggeri skyldes tilbagegangen blandt andet, at regionskommunen ikke har opdateret deres vejledninger og informationer om kommunens udbudspolitik.

Desuden skyldes faldet også, at kommunen udliciterer færre tekniske driftsopgaver, at færre nyledige er kommet i job, at kommunen har fået flere langtidsledige, og at kommunen er stoppet med at holde møder, hvor der orienteres om kommende udbud.

Dansk Byggeri glæder sig dog over, at de kommunale bygge- og anlægsinvesteringer per indbygger er steget en smule. Desuden er interesseorganisationen også glad for, at ventetiden på byggetilladelser er faldet fra 52 dage til 43 dage. Men man håber, at ventetiden falder endnu mere.

Billund kommune er blevet kåret som den mest erhvervsvenlige kommune tre gange. I 2014, 2017 og igen her i 2019. I de otte år Dansk Byggeri har foretaget deres analyse har Billund ligget i top ti.

Fredensborg kommune er blevet årets højdespringer med 58 pladser fra en 97.-plads sidste år til en 39.-plads i år.

Dansk Byggeri indsamler deres data på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt de kommunale regnskaber. Derudover indhentes en del af oplysningerne fra kommunerne selv via deres hjemmesider. De datakilder, som ikke er tilgængelige via officielle registre, indsamles via et spørgeskema, som sendes til landets kommunaldirektører.