ACAB-medlemmer åbner butik i Gudhjem

D. 29. juni åbner sommerbutikken "Håndværket" i Gudhjem. Butikken sælger kunsthåndværk i den gamle mølle frem til d. 10. august.
15 af øens professionelle kunsthåndværkere og medlemmer af Arts and Crafts Association Bornholm åbner butik i Gudhjem.

Maja Frendrup, der er formand for ACAB, fortæller, at medlemmerne fik idéen sidste år.

- Sidste år da vi holdt sommermarked, fortalte en af kunderne, at det var dejligt, at man kan se så meget kunst på et sted, så man ikke skal køre rundt på øen til de forskellige værksteder, siger Maja Frendrup.

Maja Frendrup har store forhåbninger til sommerbutikken.

- Jeg håber, at det går godt, og så vil vi gerne lave noget tilsvarende næste år eller noget i større omfang, siger Maja Frendrup.