BHS-Almeborg rytter jagter endnu en titel

Rytterne Martin Toft Madsen vil i morgen køre efter sin fjerde DM-titel i træk, når der køres enkeltstart ved DM i landevejscykling i Esbjerg.
Den 34-årige BHS-Almeborg Bornholm rytter har vundet de seneste tre år, og han føler sig i form til at snuppe titlen igen, det skriver Ritzau i en pressemeddelelse.

- Jeg håber, at jeg kan forsvare titlen. Jeg føler mig i hvert fald fint kørende. Umiddelbart vil jeg tro, at jeg kører lige så hurtigt som sidste år, så jeg er ved godt mod. Der er selvfølgelig også mange andre ryttere, der kører stærkt, så man kan aldrig vide sig sikker, siger Martin Toft Madsen til feltet.dk.

I fjor vandt han med 25 sekunder ned til Mikkel Bjerg og 47 sekunder til Rasmus Quaade på tredjepladsen.