Godmorgen Bornholm

Denne lørdag, hvor der både vandres og køres veteranrally på Bornholm, bliver vejret gråt i gråt med en smule regn på.
Vejret i dag bliver ikke ligefrem det som udendørsarrangementer drømmer om.

Deltagerne på Bornholm Rundt-marchen og folk med hang til ældre automobiler, nå ja og så alle os andre, kan se frem til et noget trist sommervejr.

TV 2 Vejret lover skyer hele dagen. Der er risiko for regnbyger hele dagen og så kommer temperaturen til at ligge mellem 13 og 15 grader. Vil man have det lidt varmere, så hop i havet. Badetemperaturen er nemlig 16 grader. Nærmest ingen vind og solcremen behøver ikke nødvendigvis at komme frem. UV-indekset siger nemlig blot 0,8.

Bornholmslinjen sejler med forsinkelser. Povl Anker har taget natturen fra Køge, men er forsinket i ankomst til Rønne. Ligeledes er der en times forsinkelse på afgangen klokken 09.00 til Sassnitz.

Ifølge Bornholms Lufthavns hjemmeside bliver flytrafikken afviklet efter planen.