Max ramt af havari

Max har ramt en genstand under vandet søndag aften, og færgen er taget ud af drift til morgen. Der sejles efter nødplan med Express 1.
Max har formentlig ramt en genstand under vandet under manøvre i havnen i Rønne i aftes.

- Det betyder desværre, at en del af skibets hydraulik-system er slået løs og ikke fungerer, som det skal oplyser kommunikationschef Jesper Maack.

Teknikerne er i gang med at arbejde med løsninger, men i mellemtiden sejles der efter følgende plan her til morgen og formiddag.

Der sejles i stedet med Express 1 hvor Max-passagerer overføres til følgende afgange:

Rønne Ystad 0630-0750
Ystad Rønne 0930-1050
Rønne Ystad 1130-1250
Ystad Rønne 1330-1450

Povl Anker er varslet til indsættelse, hvis ikke Max bliver klar, men det afventer en melding fra teknikerne, oplyser kommunikationschef Jesper Maack fra Bornholmslinjen.

Bornholmslinjen er har ikke været heldige den seneste uges tid. I torsdags var det Express 1, der blev ramt af uheld og forsinkelser. Der blev sejlet med forsinkelser igen i weekenden, og nu er det altså Max, der er taget ud af fartplanen - foreløbigt til formiddag.