SAS-bagagefolk strejker igen i Kastrup

SAS-medarbejderne i bagageafdelingen i Københavns Lufthavn i Kastrup strejker igen. Det skriver TV 2. Strejken kan betyde uregelmæssigheder for flyene mellem Bornholm og København.
Bagagepersonalet hos SAS i Københavns Lufthavn har for tredje gang på en uge nedlagt arbejdet. Det erfarer TV 2 Nyhederne.

Personalet i SAS Ground Handling, som håndterer bagagen i Københavns Lufthavn nedlagde, ifølge tv-stationen, arbejdet 13.20.

Ifølge TV 2s oplysninger har SAS indkaldt administrativt personale til at håndtere bagagen. Det forventes dog, at strejken betyder aflyste fly.

Det er SAS, der blandt andet håndterer bagagen på flyene til og fra Bornholm, og der for kan det altså betyde uregelmæssigheder på disse afgange og ankomster.

Arbejdsnedlæggelsen kommer ovenpå en sag, som Berlingske i sidste uge skrev, hvor en vikar hos SAS Ground Handling nægtede at melde sig ind i 3F. Det kostede en arbejdsnedlæggelse torsdag og fredag, hvor 56 afgange blev aflyst fra landets største lufthavn og det der også er en af de trafikale livsnerver til og fra Bornholm.

Indtil videre ankommer og afgår flyene til og fra Bornholm efter planen. Man kan holde sig opdateret på lufthavnenes hjemmesider.