Johan Holmberg vinder TMB 2012

Med en laks på 18,980 kilo vinder svenske Johan Holmberg TMB 2012. Laksen er ikke en rekordlaks, men den var stor nok til at vinde årets konkurrence.
Der blev ikke fanget større laks end den laks på 18,980 kilo, som Johan Holmberg fangede fredag. Derfor kunne han til aften kalde sig vinder af Trolling Master Bornholm 2012. Med den titel følger en check på 50.000 kroner.

Men Johan Holmberg var ikke selv tilstede under det direkte tv-show fra Tejn Værft lørdag aften. På grund af sygdom i den nærmeste familie rejste han hjem til Sverige før afgørelsen.

Derfor var det hans holdkammerat Magnus Adolfsson, der tog imod checken på 50.000 kroner.

Laksen var dog ikke så stor, at den også løber med titlen som den største laks nogensinde i Trolling Master Bornholms otteårige historie. Den rekord har Jens Wang stadig. Hans vinderlaks fra 2007 vejede 22,2 kilo.

Konkurrencens andenplads går til Jarle Olsen med en laks på 17,450 kilo - det var også den største laks, der blev fanget lørdag. Dermed får han 25.000 kroner for andenpladsen og 2000 kroner for dagens største laks. Tredjepladsen går til Søren Vejsager med en laks på 16,870 kilo. Han får en check på 10.000 kroner.

Se flere resultater nedenfor.