Næste udsendelse:

TV i dag

  • 22:10Kommunalbestyrelsesmøde d. 22. februar
  • 03:0022Nyheder (G)
  • 03:10Bornholmske smalfilm - Bøsthøj Mejeri og Købmandsforretning (G)
  • 03:35BogForum med Maria Helleberg og Jacob Wendt Jensen (G)Nanna Andreasen fra TV2/Lorry interviewer forfatter Maria Helleberg, der er aktuel med ny roman om Leonora Christine og journalist og filmkritiker Jacob Wendt Jensen, aktuel med biografien ”Victor Borge – Mennesket bag smilet”.
  • 04:05Mellem os (G)I torsdagens Mellem os får vi først besøg af Celina Simonsen, der fik en andenplads i MGP 2018. Hun har taget sin mor med, og de snakker om den fantastiske oplevesle at være med til sådan et stort show og komme så langt. Strikdesigner, workshops, blogger og flere andre ting bliver der snakket om, når Mo Lehn torsdag er i studiet.
  • 04:30Stafetten - Martin Holm (G)Martin Holm arbejdede som typograf i flere årtier, men i mere end 10 år nu har han fungeret som guide på Hammershus. I fritiden er sten den store passion, og det har det været fra barnsben. I de senere år er også han begyndt at hugge i sten og lave skulpture sammen med sin kæreste.
  • 05:00Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Martin Vedel

Ny overenskomst for de praktiserende læger

Efter 10 måneders forhandlinger har PLO og Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn indgået ny overenskomst for de praktiserende læger.
Natten til torsdag er Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn (RLTN) efter 10 måneders forhandlinger nået til enighed om en ny overenskomst for de praktiserende læger.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Forhandlingerne om en ny overenskomst skulle have været afsluttet i marts, så den kunne træde i kraft 1. september 2017. Parterne kunne dog ikke enes og i april 2017 meldte de om sammenbrud i forhandlingerne primært på grund af uenighed om den samlede økonomi.

I nat kom det så endelig til en aftale mellem PLO og Danske Regioner. Før den kan træde i kraft, skal den dog godkendes af PLO's medlemmer. Sker det, vil den nye overenskomst træde i kraft 1. januar 2018 og løbe tre år frem.

Almen praksis tilføres i overenskomstens tredje år en vækst på 660 mio. kroner. Pengene går blandt andet til en styrket indsats for kræftpatienter samt patienter med type 2-diabetes og KOL. Samtidig sikrer aftalen, at svage patienter får flere sygebesøg i eget hjem, og at de praktiserende læger får et større ansvar for at følge op på patienter efter udskrivelse fra hospitalet.

Som en del af aftalen indføres et såkaldt differentieret basishonorar til fordel for læger i lægedækningstruede områder og i områder med mange behandlingskrævende patienter. Hensigten er, at det skal forbedre lægedækningen de steder i landet, hvor der i dag er for få praktiserende læger.

Hovedelementerne i aftalen:
• Aftalen løber fra 1. januar 2018 til 31. december 2020.
• Praktiserende læger skal på sigt stå for hovedparten af behandlingen af KOL- og diabetes type 2-patienter.
• Kontroller af visse kræftsygdomme foretages i almen praksis, ligesom praktiserende læger skal styrke fokus på behovene hos det stigende antal kræftpatienter.
• Praktiserende læger får større ansvar for at følge op over for sårbare borgere efter udskrivelse fra hospitalet.
• Sygebesøg i borgernes hjem opprioriteres.
• Praktiserende læger med mange særligt behandlingskrævende patienter honoreres ekstra ud fra et såkaldt differentieret basishonorar.
• Lægedækningstruede områder får en håndsrækning ved, at praktiserende læger i de områder får bedre mulighed for at etablere delepraksis, ansætte læger, som fortsat er under uddannelse, og kompensation ved sygdom og barsel.
• Kvalitetsarbejdet i almen praksis styrkes. Ambitionen er, at alle praktiserende læger fremover skal være del af en kvalitetsklynge, som arbejder målrettet med kvaliteten i klinikkerne.